Menu

Hjernesunde opskrifter 

Din hjerne har brug for de rette vitaminer, mineraler og fedtstoffer for at fungere optimalt og bevare sin sundhed. 

En hjernesund kost er planterig og varieret og indeholder masser af bælgfrugter, fuldkorn, nødder og kerner, grøntsager og fisk. 

Eksempler på hjernesunde fødevarer

Fuldkornsvarianter af brød, pasta og ris, som indeholder vigtige kostfibre.

Fed fisk som makrel, sild og laks, som indeholder umættede fedtsyrer samt Omega-3.

Bælgfrugter som kikærter, linser og bønner, som har et højt indhold af protein og kostfibre.

Gratis hæfte med hjernesunde opskrifter

Udfyld formularen og få tilsendt et gratis hæfte med en masse opskrifter på velsmagende retter, der er sunde for din hjerne. 

Æggemuffin med snackgrønt

Sund og lækker opskrift på æggemuffin med snckagrønt, som kan bruges til både morgenmad eller frokost. 

Ingredienser

Antal: 12 stk

8 æg

3 spsk. hytteost

1 håndfuld frisk purløg, finthakket

2 håndhulde frisk spinat, skyllet og hakket

24 cherrytomater

Salt

Peber

Hvis du har kylling eller andet tilberedt kød til overs, kan du også tilføje det i dine æggemuffins.

 

Snackgrønt

1 rød peberfrugt

2 gulerødder

Tip: Du kan vælge det snackgrønt, som du bedst kan lide.

 

Fremgangsmåde

Pisk æggene med salt, peber og hytteost. Vend hakket purløg og spinat i æggemassen.

Æggemassen fyldes i muffin silikoneforme eller muffinforme smurt med lidt fedtstof.

Læg to cherrytomater i toppen af hver muffin. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 15 minutter og lad dem afkøle derefter. Mens dine ægge muffins er i ovnen, kan du skylle og skære dit snackgrønt.

Muffins kan både serveres lune og kolde. De kan holde sig tre dage i køleskabet.

Velbekomme!

Vil du vide mere om, hvad der er med til at holde din hjerne sund?

Tag Hjernesundtesten - det er hjernesund fornuft.