Træning gør en forskel for mennesker med demens
Kan man træne sig til et bedre liv med demens? Ja, viser både forskning og erfaringer. Hård fysisk træning, gerne kombineret med kognitive øvelser, kan gøre en markant forskel, fortæller fysioterapeut Lene Andersen fra Demensteamet i Odense.
Skrevet af: Mikkel Bækgaard
Vil du forsinke udviklingen af en demenssygdom, bør du lave hård fysisk træning kombineret med kognitive øvelser. Sådan lyder det fra Lene Andersen, fysioterapeut i Demensteamet i Odense Kommune. Hun har i otte år arbejdet med et træningsforløb til mennesker med demens.
- Vi ser, at deltagerne bliver fysisk stærkere, får bedre balance og mere energi i hverdagen – og så klarer de kognitive test bedre, siger hun.
Mere end bare fysisk træning
Programmet kombinerer konditionstræning, styrketræning og balanceøvelser. Men det handler ikke kun om kroppen.
- Vi kombinerer fysisk aktivitet med hjernetræning. For eksempel spiller vi bold, hvor deltagerne samtidig skal regne eller huske månederne baglæns.
Træningsforløbet varer fire måneder med to ugentlige sessioner med både fysisk og kognitiv træning. Øvelserne spænder fra simple styrke- og konditionsøvelser til mere komplekse opgaver, hvor bevægelser kombineres med kognitive udfordringer.
- Når vi træner, arbejder hjernen sammen med kroppen. Det kan være at spille bold, mens man samtidig trækker syv fra et tal. Det udfordrer hukommelsen og reaktionsevnen, forklarer hun.
"Når vi træner, arbejder hjernen sammen med kroppen. Det kan være at spille bold, mens man samtidig trækker syv fra et tal. Det udfordrer hukommelsen og reaktionsevnen," fortæller Lene Andersen.
Dokumenterede forbedringer
Lene Andersen og hendes kolleger har testet deltagerne før og efter forløbet, og resultaterne er tydelige.
– 54 procent forbedrer deres kognitive testresultater, og mange oplever, at de får det bedre i hverdagen.
En deltager oplevede for eksempel at gå fra kun at kunne læse to linjer ad gangen til at kunne læse i en hel time.
Ud over de målbare forbedringer ser teamet også en effekt på humør og selvtillid.
– Flere siger, at det er et frirum, hvor de glemmer, at de har demens. De griner sammen, støtter hinanden og deler erfaringer. Det er en måde at bevare sin identitet, siger Lene Andersen.
Vejen videre efter træningsforløbet
Træningsforløbene varer fire måneder, men indsatsen stopper ikke her.
- Vi arbejder på at få deltagerne videre i et andet træningstilbud, så de holder sig aktive. Min kollega taler med hver deltager og hjælper dem med at finde et sted, hvor de kan fortsætte. For nogle betyder det at gå til fysioterapeut, for andre handler det om at fortsætte med at gå til motion i en forening eller et træningscenter. Vi følger op med deltagerne og sikrer os, at de kommer godt videre, siger Lene Andersen.
Aldrig for sent at begynde
Selvom demens er en alvorlig diagnose, giver et træningsprogram som det i Odense håb for, at man kan bevare sin vitalitet længere, end man ellers ville kunne.
Lene Andersen peger på, at træningen hjælper med at opretholde muskelstyrke og balance, hvilket er afgørende for at forebygge fald og bevare selvstændighed i hverdagen.
– Demens kan gøre det svært at navigere i hverdagen, men hvis vi kan hjælpe folk med at forblive fysisk aktive, kan vi også hjælpe dem med at bevare deres uafhængighed længere, siger hun og fortsætter:
– Vi kan ikke stoppe sygdommen, men vi kan gøre noget for at forbedre livskvaliteten og give mennesker med demens flere gode år.
Hun opfordrer alle til at tage fysisk og mental træning alvorligt, uanset alder:
– Det er aldrig for tidligt eller for sent at begynde at træne. Vi ser gode resultater hos vores deltagere, og det viser, at det virkelig gør en forskel.
