Syv gode råd til en hjernesund livsstil

Fysisk aktivitet giver overskud nu og her, og på den lange bane mindsker et aktivt liv risikoen for en række livsstilssygdomme, der kan øge risikoen for demens. Undgå at sidde stille i længere tid og prøv at være aktiv 30 minutter om dagen. Fysisk aktivitet kan godt indgå som en del af hverdagen. Det tæller fx at gå eller cykle en tur, tage trappen, gøre rent eller at lege aktivt med dine børnebørn.

Sørg for at få tjekket dit kolesteroltal og blodtryk. Så passer du både på dit hjerte og din hjerne, for hvad der er godt for hjertet, er også godt for hjernen.

Hjernen trives i en sund krop, som spiser en sund kost. Spis derfor efter Fødevarestyrelsens officielle kostråd og sørg for at få masser af frugt, grønt, bælgfrugter og fuldkorn og mindre sødt, salt og kød. Derudover er det vigtigt at huske, at hjernen har brug for sunde fedtstoffer, som findes i nødder, kerner, planteolie og fed fisk.

Rygning hæmmer blodtilførslen til hjernen og øger risikoen for at udvikle demens. Risikoen falder heldigvis, når du stopper med at ryge, og det er aldrig for sent at få effekt af et rygestop. Hvad angår alkohol er det bedst at holde sig til Sundhedsstyrelsens anbefaling: 10-4. Det vil sige højst ti genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag for både mænd og kvinder.

At være social er en af de bedste ting, du kan gøre for din hjerne. Det kræver konstant opmærksomhed, fleksibilitet og tænkeevne at kommunikere. Du træner altså i høj grad dine kognitive evner, når du er sammen med andre. Forsøg selv at være opsøgende og tænk også på dem, som ikke er en del af de sociale fællesskaber.

Jo mere du bruger din hjerne, jo mere robust bliver den. Derfor er det vigtigt at stimulere hjernen og lære nyt gennem hele livet. Det gør mange af os på arbejdspladsen. Men når vi er stoppet med at arbejde, er der også meget man selv kan gøre. Det handler om at udfordre din hjerne ved at kaste dig ud i nye ting og gerne sammen med andre. Efter en dag med mental aktivitet er en god nats søvn vigtig. For når man sover, renser hjernen sig selv, så affaldsstoffer ikke hober sig op.

Vi skal passe på vores ører gennem hele livet, men oplever du problemer med hørelsen, så gå til lægen og få det undersøgt nærmere. Ørelægen kan hjælpe med at afklare, om der er behov for et høreapparat. Nedsat hørelse kan påvirke risikoen for demens, men det ser ud til at anvendelsen af høreapparat kan afbøde den øgede risiko.