Seks gode råd til en vellykket indsamling online
1. Giv det første beløb selv
Det er motiverende, når du selv støtter sagen med et bidrag – så giv selv det første beløb på din indsamling.
2. Din historie berør
Skriv hvorfor du samler personligt ind. Hvem eller hvad har motiveret dig? Du bestemmer selv, hvor personlig du ønsker at være, men del din historie. Dine venner, familie og netværk vil gerne støtte dig og din historie. Den tekst vi har lagt ind, kan du slette eller redigere i.
3. Billeder siger mere end ord
Brug et personligt billede til din indsamling – det kan både være af dig selv, af dig sammen med den du samler ind til fordel for, eller et billede som andre kan relatere til.
4. Del budskabet
Brug Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter eller andre platforme til at fortælle om din indsamling. Det virker godt at lave løbende opdateringer, når der sker noget nyt i din indsamling.
5. Sig tak til dem der giver
Hold øje med din indsamling, og giv de mennesker som støtter den en tak.
6. Få hjælp fra dit netværk
Spørg venner og bekendte, om de vil hjælpe dig med at nå ud til endnu flere mennesker ved at dele din indsamling på deres sociale medier.