"Jeg er med til, at min ven stadig kan komme ud i naturen og være aktiv"
Birgitte Jensen på 65 år er aktivitetsven gennem Alzheimerforeningen. En gang om ugen besøger hun en mand med demens i Odense og er med til at sikre, at han stadig kan lave de ting, han godt kan lide, selvom han er blevet syg.
Tekst og foto: Tine Boe, Odense Kommune
Da Birgittes mor gik bort, og hun fik lidt ekstra tid på hånden, begyndte hun at lede efter et frivilligjob med mening. I sin søgen faldt hun over Alzheimerforeningens tilbud om aktivitetsvenner for mennesker med demens.
- Det tiltalte mig med det samme. Min mor havde selv demens, hvilket gjorde, at jeg kendte til sygdommen, og så kunne jeg godt lide konceptet med, at jeg skulle være med til at sikre en aktiv og meningsfuld hverdag for et andet menneske, fortæller Birgitte.
Et perfekt match
Birgitte meldte sig derfor som frivillig aktivitetsven gennem Alzheimerforeningen og blev efter en indledende proces matchet med en mand med demens i Odense.
- Jeg var spændt på at se, hvem jeg ville blive sat sammen med. Men jeg var meget tryg i processen, hvor jeg blandt andet blev interviewet af Alzheimerforeningen, så de kunne finde ud af, hvem jeg bedst kunne støtte. I sidste ende handler det nemlig om, at tiden sammen bliver så værdifuld som mulig for begge parter. Og i mit tilfælde har det faktisk været et perfekt match, siger Birgitte.
Ud i naturen
Når Birgitte tager på besøg som aktivitetsven, er hendes vigtigste opgave at være med til at sikre, at hendes ven stadig kan lave nogle af de ting, han godt kan lide trods sin demens. Det betyder en masse aktivitet i naturen.
- Min ven har altid været meget aktiv og vil gerne bruge sin krop. Vi går og cykler derfor mange ture og har det sjovt sammen. For mig er det meget givende, fordi jeg kan mærke, at han har det godt i det. Min ven er også glad for fodbold, så det har jeg faktisk sat mig lidt ind i, så jeg kan møde ham i den interesse også, fortæller Birgitte.
Værdifuld indsats
For Birgitte er frivilligjobbet som aktivitetsven inspirerende og meningsfuldt, og hun ser hver uge frem til at skulle besøge sin ven.
- Man skal huske, at de interesser, folk har, ikke forsvinder, bare fordi de får demens. De får bare sværere ved at opretholde dem, fordi sygdommen bl.a. påvirker stedsans og hukommelse. Som aktivitetsven kan man hjælpe til med, at hverdagen stadig indeholder værdifulde interesser og aktiviteter, og det er det bedste ved jobbet, synes jeg. At jeg er med til, at min ven stadig kan komme ud i naturen og være aktiv, lyder det fra Birgitte.