Menu

Vil du skabe værdifulde relationer mellem frivillige og personer med demens?

 

Som frivillig matchleder er det dig, der matcher frivillige aktivitetsvenner og mennesker med demens ud fra fælles interesser.

På denne måde biddrager du til, at personer med demens kan fortsætte med at dyrke ting, der bringer glæde og livskvalitet, men som på grund af en demenssygdom kan være udfordrende at gøre alene.

Du bliver klædt med den nødvendige viden, støtte og sparring. Forvent at bruge omkring tre-fem timer om ugen som matchleder.

"Jeg kan huske, at jeg havde en samtale med en voksen datter til en person med demens.

Da jeg så ringede til hende og sagde, at nu havde jeg fundet en frivillig aktivitetsven til hendes mor, så kunne jeg høre, at hun råbte ‘Yes, det er bare så fedt!’, da hun var ved at lægge på.

Jeg får stadig gåsehud, når jeg tænker på det."

 

Ulla Borup, matchleder i Aalborg Kommune

Sådan bliver du matchleder

Hør mere om rollen ved at skrive til aktivitetsven@alzheimer.dk, så kontakter vi dig.

Siger du ja til at blive matchleder, klæder vi dig på til opgaven gennem et introkursus.

Du kan nu begynde at matche. Du arbejder som oftest sammen med en-to andre matchledere og med støtte fra Alzheimerforeningen.

Dine opgaver som matchleder

  • Have telefoniske velkomstsnakke.
  • Matche og hjælpe relationerne godt i gang.
  • Være kontaktperson og følge op på de matches du laver.
  • Arbejde i vores IT-system, hvor du bl.a. matcher de to parter med hinanden.

Har du stadig spørgsmål? Så klik dig ind på de oftest stillede spørgsmål for frivillige matchledere.

 


 

Dyk ned i den forskel, du kan gøre som matchleder

 

Matchleder fortæller

Hanne fortæller sin oplevelse af at lave et match. Læs historie >>

Projektleder fortæller

Projektleder fortæller om matchleder-rollen og den forskel man gør Se videoen >>

Interview med matchleder

Matchlederen Ulla fortæller om sin rolle Læs interview >>

 


 

Til dig, der vil være aktivitetsven

Til dig, der søger en aktivitetsven

Gå til forsiden af Aktivitetsvenner

Arrangementer
Tirsdag d. 17. juni
Kl. 16:30
Pårørendegruppe for Mænd - Mandfolk
2450 Købehavn SV
Mandfolk Er du mand og er du tæt på én med demens? Har du lyst til at mødes i det fri i fællesskab med andre mænd – hvor der altid er højt til himlen. Et tilbud til københavnske mænd, der er pårørende og har demens tæt inde på livet. Vi tilbyder et afbræk i hverdagen. Her mødes du med andre mænd, der kender til en hverdag med demens. Vi mødes om friluftsliv, aktivitet og fællesskab.
Tirsdag d. 24. juni
Kl. 10:30
Kulturklubben for mennesker med demens
I Kulturklubben bliver du del af en gruppe, som samles til klubmøde hver tredje uge og får en fælles kulturoplevelse. I bliver modtaget i døren, og efter ca. en time med en rolig kulturoplevelse samles vi om en kop kaffe og en snak om det, vi har oplevet. Kulturklubben samarbejder med kulturinstitutioner i København, som alle har erfaringer med demensvenlige kulturoplevelser, og det er hos dem, klubmøderne finder sted. Hvem kan deltage? Du skal være bosiddende i Københavns Kommune for at deltage. Ledsagere må dog gerne komme fra andre kommuner. En demensdiagnose er ikke et krav for at deltage. Er du 65+ og oplever kognitive udfordringer, er du velkommen. Let, moderat eller svær demens? Det går vi ikke så meget op i. Det afgørende er, om du kan have glæde af at komme ud på museer og få en kulturoplevelse sammen med andre. Ledsager Alle deltagere skal have en ledsager med. Det behøver ikke at være den samme ledsager hver gang. Det kan være en ægtefælle, et voksent barn, en ven, en nabo eller en gammel kollega. Det kan også være en frivillig kulturven, som vi gerne vil hjælpe med at finde. Ledsageren skal kunne stå for jeres fælles transport til kulturinstitutionen. Vil du være frivillig kulturven? Vil du gerne påtage dig at ledsage et menneske med demens til kulturoplevelse og kaffe hver tredje uge? Vi kan hjælpe med at klæde dig på til opgaven og støtte dig undervejs, hvis noget er svært. Ring eller skriv og hør nærmere.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien