Hvornår skal man stoppe med at køre bil?
At få en demensdiagnose er ikke ensbetydende med, at man ikke kan eller må køre bil. Der er ikke faste regler for, hvornår man skal holde op med at bilkørsel. Det er evnen til at køre bil på en forsvarlig måde, der er afgørende.
Mange forskellige faktorer spiller ind, når det kommer til kørsel og demenssygdom. Det afhænger f.eks. af hvilken demenssygdom, man har; hvor hurtigt den udvikler sig og hvilke områder, der er påvirket af sygdom.
Da nogle demenssygdomme kan medføre en manglende sygdomsindsigt, kan det være en god idé at tage stilling til bilkørsel tidligt i sygdomsforløbet.
Tegn på, at man bør stoppe med at køre bil:
- farer vild i kendte omgivelser
- overser færdselstavler
- glemmer at overholde sin vigepligt
- ikke tilpasser hastigheden efter forholdene
- har svært ved at placere sig korrekt på vejen
- glemmer at holde afstand til forankørende
- ikke tager hensyn til andre trafikanter
- glemmer at slukke for vinduesvisker eller slukke for blinklys
Læger og fagpersoner kan hjælpe
Hvis problemet er for vanskeligt at tale om, kan man tale med sin læge, demenskoordinator eller en anden fagperson. De vil kunne hjælpe med at tage beslutning om et eventuel kørselsophør.
Hvis lægen vurderer, at det er uforsvarligt at fortsætte med at køre bil, skal lægen gøre opmærksom på det og opfordre til, at personen med demenssygdommen stopper med at køre bil.
Hvis man fortsætter med at køre bil på trods af lægens råd, skal lægen give besked til Styrelsen for Patientsikkerhed, som underretter politiet.
Er lægen i tvivl, om den demensramte er i stand til at køre bil på betryggende vis, kan lægen indstille til en vejledende helbredsbetinget køretest. Det er ikke en ny køreprøve, men en vurdering af praktiske kørefærdigheder. Køretesten udføres af en motorsagkyndig med særlig viden om problemstillingen. Man skal selv betale for køretesten. Læs mere om køretesten her.
HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?
Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.
Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.
Hvordan foregår en køretest?
Politibetjent og certificeret køreprøvesagkyndig, Kim Lauge, fortæller om vejledende helbredsmæssig køretest.
Hvad sker der, når egen læge vurderer, at personens køreevne skal testes?
Lægen videresender lægeerklæringen til politiets jurister, som informerer Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er så deres opgave at vurdere lægeerklæringen. Oftest følger Styrelsen for Patientsikkerhed lægens vurdering og indstiller personen til en vejledende helbredsmæssig køretest. Det er politiet, som indkalder til testen pr. brev og indsigelse kan gøres i 14 dage. Man bliver indkaldt til et køreprøvested i nærheden af hvor man bor, men har lov til at bede om at tage testen et andet sted.
Hvad sker der, når man møder op på kørestedet?
Når vi har sat os ind i bilen, fortæller jeg personen, hvad lægen har skrevet i lægeerklæringen. Det er ikke alle steder, man gør det, men jeg synes, det hjælper i forhold til min dialog med personen. I forvejen er de fleste nervøse. Der er desværre mange, som tror vejledende helbredsmæssig køretest er en køreprøve. Men det er slet ikke de samme ting, vi ser på, som når det er en førstegangserhvervelse. Testen handler rigtig meget om trafiksikkerhed. Så det handler om at køre sikkert, fornuftigt og på en betryggende måde.
Hvordan foregår selve testen?
Den køreprøvesagkyndige og personen kører en tur i minimum en halv time. Man samtaler undervejs, og under prøven skal personen følge de anvisninger, vi giver. Vi skal også teste dem i komplicerede trafiksituationer, f.eks. hvor der er meget trafik. Når testen er slut kører vi tilbage til udgangspunktet og jeg giver mit indtryk af kørslen.
Hvilke resultater kan testen give?
Der er tre muligheder. Den første mulighed er, at kørslen er i orden. Det siger jeg til personen med det samme.
Den anden mulighed er, at personen har begået mange fejl. det kan eksempelvis være, at man er kørt ud foran andre. Jeg fortæller personen, at han bliver indstillet til en kontrollerende køreprøve. Under 15 % får den besked. Personen skal derefter bestå både teoriprøve og køreprøve inden 3 måneder. Ellers inddrages køreretten. Jeg råder gerne til, at personen får en kørelærer indover.
Den tredje mulighed er, at jeg inddrager køreretten på stedet og beholder kørekortet. Det sker meget sjældent. I alle tilfælde skal jeg oplyse personen om de klagemuligheder, der er. Og så skal jeg selvfølgelig skrive en rapport med detaljeret beskrivelse af køretestens forløb. Ved hver sag er der en formel proces, med udgangspunkt i min rapport, der behandles af vores jurister og Styrelsen for Patientsikkerhed, inden kommunen får besked om resultatet.
Er I opmærksomme på tegn på demens?
Ja, undervejs tester vi for demens. For eksempel kører vi en tur og kører samme vej tilbage og siger: Ved de næste to kryds skal du gøre det, vi gjorde før. Det er ikke nogle svære steder, men har man problemer med korttidshukommelsen, vil man ikke kunne gøre det. Vi har vores viden om demens fra motorsagkyndigkurset, hvor vi har undervisning om demens, og fra sidemandsoplæringen.
Hvad hvis man fratages kørekortet og fortsætter med at køre bil?
Fortsætter man med at køre, så er førstegangsbøden 5000 kr. Personen selv har ansvaret og vil blive straffet, hvis der sker noget. Jeg mener, pårørende bør tage nøglerne væk fra en person, der ikke bør køre. I mine øjne er det det samme som spritkørsel. Hvis det var min egen far ville jeg melde ham – for hans og andres sikkerheds skyld. |