Menu

 

Rådgivning og støtte til personer med demenssygdom og pårørende

 

 

Du kan ringe til vores telefonrådgivning, der er åben for alle på 5850 5850 📞

Vi tager telefonen mandag og tirsdag, klokken 9.00 til 15.00 og torsdag klokken 9.00 til 19.00.


Hos Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien, sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar.

De kan hjælpe med svar på spørgsmål om alt fra demenssygdomme, hverdagssituationer med demens til jura og rettigheder - intet er for stort eller småt.

Vi tilbyder en fortrolig samtale, og rådgiveren har tavshedspligt. Demensliniens rådgivere er kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet.

 

 

Vi kan hjælpe dig på flere måder

Ring til vores telefonrådgivning på 5850 5850.

Skriv en mail til vores rådgivere på demenslinien@alzheimer.dk

Bestil tid til en videosamtale med vores demensfaglige rådgivere.

 

Vi rådgiver, lytter, informerer og hjælper dig med at se nye muligheder. Vi kan tale med dig om blandt andet:

• Demenssygdomme

• Hvor du kan få hjælp

• Svære situationer i hverdagen

• Sorg og andre følelser

• Behandling, pleje, omsorg og aflastning

• Jura og rettigheder

 

Alle kan ringe

Ring til Demenslinien, hvis du har demens inde på livet - privat eller som fagperson.

En demenssygdom kan medføre mange spørgsmål og stor usikkerhed. Derfor kan det være godt at tale med nogen, som kender sygdommen og forstår din situation.

Du kan ringe til Alzheimerforeningens Demenslinie og tale med fagpersoner, som har stor viden og erfaring inden for demensområdet.

Opkaldet er til almindelig telefontakst.