Menu

Podcast til dig, der er pårørende til en forælder med demens

 

Hvordan passer man på sig selv, når ens mor eller far forsvinder lidt mere hver dag?

Demens Tæt På er en ærlig og varm brevkassepodcast, der giver rådgivning, inspiration og nye værktøjer til dig, som har en forælder med demenssygdom.

I hver episode ringer en pårørende ind og deler en konkret udfordring, som mange vil kunne genkende: Flytning på plejehjem, frustration over at bo langt væk, sorg hos en rask ægtefælle eller måske skyldfølelse over ikke at gøre nok.

Panelet består af vært Astrid Bruun Bonnén, Alzheimerforeningens demensfaglige rådgiver Lone Rehder og en skiftende gæst, der selv har stået som pårørende.

Sammen udfolder de temaet og giver konkrete råd, som du kan bruge – uanset om du står i samme situation eller noget, der minder om det.

Podcasten er produceret af Alzheimerforeningen i samarbejde med GoLittle Creative og med støtte fra Trygfonden
Redaktør: Karoline Fodgaard

1 - EGENOMSORG

Som pårørende til et menneske med demens er det nemt at glemme sig selv – og svært at finde balancen mellem omsorg for andre og egenomsorg. 

2 - SORG

Afmagt, sorg og følelsen af at skulle være den stærke. Når din ene forælder bliver syg af demens, bliver den anden ofte ramt af sorg – og du står midt imellem.

3 - AKTIVITETER 

Demens forandrer hverdagen – også måden, man er sammen på. I denne episode kan du få inspiration til at få flere aktiviteter og indhold i din forælders hverdag.

4 - FLYTNING PÅ PLEJEHJEM

Når plejeboligen begynder at fylde i tankerne, følger både bekymringer og behovet for at finde en god vej videre for ens forælder. Hør andre pårørendes overvejelser.

5 - KONFLIKTER

Hvordan kan du håndtere konflikter med mere ro, forstå sygdommens mekanismer og finde nye måder at være tæt på – uden at miste dig selv i processen? 

Få støtte som pårørende 

Få én-til-én sparring med en anden pårørende eller kom med i en samtalegruppe i dit nærområde. Alzheimerforeningen hjælper dig med at finde den rette person eller gruppe at tale med - og det kan både foregå digitalt eller fysisk.

Et medlemskab med mening 

Som medlem af Alzheimerforeningen får du blandt andet adgang til gratis online familierådgivning og til vores medlemsmagasin, hvor vi løbende folder relevante temaer ud.

Du får også attraktive medlemsrabatter på vores poplære højskole- og ferieophold. 

Dit medlemskab støtter samtidig forskning, oplysning, forebyggelse, støtte og meningsfulde aktiviteter.