Når demensuhyret vil danse med
Beskrivelse af Mona Ulsted
Ellen fortæller om en situation med sin demensramte mand Jan:
Det er tidligt om morgenen. Huset over for, hvor vi bor, er til salg. Nogle mennesker er kommet for at se på naboens hus. Jan er opsat på, at de mennesker, der er udenfor, skal væk. Der er radioaktivt nedfald, og menneskene er i livsfare. Han vil have menneskene væk
”Når demensuhyret vil danse med” rummer dels interviews med ægtefæller til demensramte, dels er den en guide til pårørende. Den indledes med forfatterens intense og rørende interviews med fem ægtefæller til mennesker med forskellige former for demens. Fælles for fortællingerne er grundfølelserne sorg, frygt og vrede, men beskriver også kærlighed og glæde.
På baggrund af de fem fortællinger har Eli Sander Kristensen udarbejdet en guide til bedre forståelse af de mange følelser, som pårørende kommer igennem i et demensforløb. Fra den første mistanke om at noget er galt, over livet i eget hjem med tiltagende hjælpeløshed hos den demensramte til den svære beslutning om nødvendigheden af flytning til plejehjem.
Guiden rummer kapitler om væsentlige emner, herunder hvor man som pårørende kan få støtte hos fx venner, familie og kommunale kontaktpersoner. Det understreges, at den raske ægtefælle er nødt til skabe rum, hvor hun/han yder egenomsorg i en hverdag præget af øget ansvarstagen.
Guiden har ud over beskrivelse af faserne i demens og reaktioner hos de demensramte og pårørende også afsnit om bl.a. kontakt med myndigheder, rettigheder, fremtidsfuldmagt, værgemål, magtanvendelse. Bogen beskriver handlemuligheder i alle kapitler.
Bogens opbygning gør, at den kan bruges som opslagsværk, hvis man har brug for at læse om specifikke følelser, muligheder og konkrete handlemuligheder. At den tager udgangspunkt i fem pårørendes fortællinger, gør den ekstra levende.
Selv kunne jeg have haft brug for ”Når demensuhyret vil danse med”, selv om det var min mor og ikke en ægtefælle, der var ramt af demens.
Forlaget Forfatterskabet.dk
Udgivet i 2025.
Målgruppen er pårørende og sundhedspersoner
OBS:
Alzheimerforeningen anvender ikke ord som “demensuhyre”, da det kan virke skræmmende, stigmatiserende og skabe afstand, men forfatteren anvender ordet til at beskrive sin oplevelse, da hans pårørende blev syg med en demenssygdom. Derimod arbejder Alzheimerforeningen for at afstigmatisere demens og altid gøre opmærksom på, at demens er kroniske sygdomme i hjernen.