Få det bedste ud af livet med demens
Beskrivelse og inspiration af Mona Ulsted
Forfatter: Lise Penter Madsen
Faglitteratur til mennesker, som søger inspiration til livet med demens.
Beskrivelse:
Bogen er fra 2020 er aktuel og relevant for alle, der ønsker mere viden om demens.
En pårørende udtaler i bogen: ”Vi besluttede at gå efter at få det bedste ud af det. Vi fokuserede på det liv, der skulle leves, og ikke på at det var en sygdom, der hele tiden blev forværret. Det gav os en række meget værdifulde og livgivende nu´er”
Bogen indeholder personlige beretninger om at leve med demens både som menneske med demens og som pårørende. En væsentlig del af bogen er faglige beskrivelser, som besvarer konkrete spørgsmål om demens.
De personlige beretninger viser forskellige perspektiver, både når livet med demens er svært, og når der er gode timer.
De faglige emner omhandler:
- Årsager til demens
- Forskellige demensformer og deres fremtræden
- Mistanke om demens
- Hvordan udredning foretages
- Behandling af demens
- Tilbud fra det offentlige og fra organisationer og jura herunder fremtidsfuldmagter.
Jeg ser bogen som en grundbog om demens. Den kan købes i boghandlen eller lånes på biblioteket.
Forlag: Strandberg Publishing

Min mor havde alzheimer. Jeg var den nærmeste person i min mor liv, da min far var død og jeg er enebarn. Min mor havde i periode hallucinationer, hun så naboer, der ikke eksisterede og når det var værst oplevede hun, at der blev skudt mod vinduerne. Udover at være nær pårørende har jeg arbejdet som leder i kommunen og været udviklingskonsulent

Min kone fik i slutningen af halvtredserne de første symptomer på demens. Som 59-årig fik hun diagnosen. Jeg har været hendes nærmeste person igennem hele sygdommen, og hun boede på plejehjem de sidste fem år af sit liv. Jeg er ingeniør og er gået på pension. Jeg har været frivillig i Alzheimerforeningen de seneste seks år.

Min mand fik tre demenssygdomme og jeg har været tæt på alle aspekter af demenssygdomme. I dag er jeg frivillig inden for alle området, der har med demens at gøre. Jeg er forfatter til bogen "Stærkere samvær med højtlæsning", influencer, foredragsholder, pårørenderådgiver, coach og skriveterapeut. Jeg ønsker at dele ud af mine oplevelser, så andre kan leve et godt liv med demens.