Har din partner fået en demenssygdom?

Samvær

Kommunikation, omsorg og respekt er nøgleord i samværet med mennesker med en demenssygdom. Men fordi sygdommen rammer hjernen, kan det være svært for personen med demens at give udtryk for sine behov, tanker og følelser. Det kan derfor være vanskeligt for dig som pårørende nøjagtig at vide, hvad der i det enkelte tilfælde er god omsorg. En venlig og kærligt tænkt handling kan let blive omfattet som udtryk for manglende respekt.

Nye veje

Udfordringen er at finde nye måder at gøre tingene på, hvor den syges behov og følelser stadig bliver anerkendt. For følelserne er der stadig, og ethvert menneske har behov for at blive set, anerkendt og respekteret. Men du må være åben for, at det er nødvendigt med en ny måde at være sammen på – både i forhold til hvordan I taler sammen, hvordan I opfører jer over for hinanden, og hvad I laver sammen.

Personen med en demenssygdom vil måske glemme, hvad hun lige har spurgt om og derfor spørge om det samme mange gange i træk. Eller blive ved med at tænde for fjernsynet, fordi han tror, at det er nu, der er TV-Avis. Senere i sygdomsforløbet er der måske mange ting, den demente ikke længere kan – for eksempel klæde sig på eller spise selv.

Det kræver tålmodighed at leve med og forståelse for, at det er sygdommen, der er problemet. Til gengæld vil netop din indsats kunne gøre en stor og positiv forskel.

Gør, som I plejer

Der vil i en tidlig fase af sygdommen være mange ting, som stadig kan fungere mere eller mindre, som de plejer. I den periode er det vigtigt, at du viser respekt for den dementes selvstændighed og for det, hun eller han stadig kan og er. Hold derfor fast i de vante interesser og aktiviteter.

Der vil blive krævet mere og mere af dig, efterhånden som demenssygdommen skrider frem. Den dementes adfærd ændrer sig, og ressourcerne til at klare hverdagen bliver færre. Men pas stadigvæk på ikke at overtage de funktioner eller opgaver, som han eller hun stadig kan varetage selv.

Sygdommen er årsagen

Det er vigtigt at vide og acceptere, at det er demenssygdommen, der er årsag til, at personen ikke længere husker så godt, er forvirret eller gør tingene langsomt. Hjernens behandling af information fungerer ikke, som den skal. Selv om den demenssyge gerne vil, kan hun eller han ikke længere gøre det samme som før.

Gode råd om at være sammen…

…med et menneske, der har en demenssygdom
 

• Vær opmærksom og få hendes opmærksomhed. Få øjenkontakt og lyt aktivt. Aflæs kropssprog og mimik.
• Hvad giver mening for den demente lige nu - i hendes virkelighed? Gør hvad du kan for at finde om bag ordene. Er hun tilbage i fortiden, så bliv eventuelt dér med hende og få jer en snak om dengang.
• Formulér dig enkelt. Tal tydeligt og langsomt. Læg mærke til din egen mimik og dit kropssprog.
• Vær fleksibel. Måske er det bedre at gøre noget andet end det, du havde planlagt? Få det bedste ud af det, der er i nuet.
• Humor kan være med til at forløse en svær situation. At få et godt grin sammen kan løse op og give energi.
• Tag en pause i ny og næ. Bevar roen.

Konflikter

Det er umuligt helt at undgå konflikter – det kan for eksempel være svært ikke at blive irriteret, når man bliver spurgt om det samme mange gange i træk. Men selvom det er svært, så prøv at undgå, at der opstår konflikter. De belaster jer begge.

Hvis du kan mærke, at en samtale trækker op til en konflikt, så led opmærksomheden hen på noget andet. Hvis I for eksempel taler om en person, som den demenssyge ikke kan huske er død, så tal i stedet om, hvor glad han eller hun var for pågældende og de oplevelser, de havde sammen. Prøv også at opfordre til noget helt andet, for eksempel at skrælle kartofler eller ringe til en anden ven.

At aflede opmærksomheden er ofte den bedste løsning til at undgå en konflikt. Men det kan også være nødvendigt for dig at tage en pause. Forlad eventuelt rummet og vend tilbage lidt senere, men hold opmærksomheden væk fra det konfliktfyldte.

Svære adfærdsændringer

Demenssygdomme giver forandringer i den dementes adfærd. Men det er individuelt, hvad forandringerne betyder, og hvornår i sygdomsforløbet, de kommer. Sygdommen kan vise sig både ved passiv adfærd og som voldsomt aggressiv opførsel.

Årsagen til den ændrede adfærd vil oftest være de skader, der sker i hjernen som følge af demenssygdommen. Men det er vigtigt at undersøge, om den ændrede adfærd kan skyldes andre ting, for eksempel at den syge har ondt.

Bed om hjælp

Det er vigtig at vide, at du kan få hjælp, hvis der opstår vanskelige situationer med ekstrem og voldsom adfærd. Du skal som pårørende ikke prøve at løse sådanne situationer selv.  Ring i stedet til Alzheimerforeningens telefonrådgivning Demenslinien på 5850 5850 eller kontakt den kommunale demenskoordinator. De kan hjælpe og give dig konkrete råd, der passer til netop jeres situation.

Er det delir?

Hvis en person kommer i en akut forvirringstilstand, kan det skyldes delir. Delir er tegn på, at hjernen er overbelastet for eksempel på grund af en infektion eller bivirkning af medicin. Ved korrekt behandling bliver personen ”sig selv” igen.

Læs mere om:

• Samvær
• Gode råd til pårørende
• Ægtefælle, kæreste eller samlever