Ny med demensdiagnose
Har du fået konstateret en demenssygdom? Det er for de fleste meget overvældende, da man kan blive bange for, hvad diagnosen fører med sig. Derfor har vi samlet en række råd og tilbud her til dig som en starthjælp.
Der kan være mange svære følelser forbundet med at få en demensdiagnose. Fortvivlelse og afmagt er en naturlig reaktion på selve diagnosen. I sygdomsforløbet vil du måske opleve usikkerhed og frygt eller andre svære følelser.
Undervejs kan det være svært at finde forståelse for sygdommen. Du føler dig til besvær eller bliver frustreret over at miste opgaver og ansvar, du ellers altid har haft. Du kan også blive ked af det eller vred på dem, der ikke forstår dig.
Vær ikke for hård ved dig selv. Bebrejd ikke dig selv, hvis du glemmer den samme ting igen og igen, eller du har ændret adfærd. Husk - det er sygdommen, som er årsagen. Og glem ikke - du er stadig dig selv og ikke din sygdom.
Giv din hjerne de bedste vilkår, når du har en demenssygdom
- Der er stadig noget at gøre for at give din hjerne de bedste vilkår og mindske de negative konsekvenser i sygdomsforløbet.
HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP?
Du har sikkert allerede været i kontakt med flere forskellige mennesker i forbindelse med udredningsforløbet. Når diagnosen er stillet, overgår ansvaret for den videre støtte og behandling i de fleste tilfælde til din kommune.
Vi hører desværre tit, at der kan gå flere måneder, førend man hører fra det kommunale demensteam pga. de begrænsede ressourcer på området.
Derfor vil vi foreslå, hvis du og en pårørende har overskud til og mod på det, at rette kontakt selv hurtigst muligt.
Du kan også kontakt os i Alzheimerforeningen. Vi har rådgivning, støtte og aktiviteter, der kan hjælpe dig med at leve et aktivt og meningsfuldt liv med demenssygdom.
FÅ RÅD OG VEJLEDNING
Du kan kontakte vores rådgivning, Demenslinien.
Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål.
Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.
Du kan være anonym, hvis du ønsker det, og rådgiveren har tavshedspligt.
Et aktivt og socialt liv
Det er vigtigt, at du fortsætter med de aktiviteter, som stadig giver dig glæde.
Mange oplever, at demenssygdom kan starte en ny fase med kreativitet. Sang, musik, malerkunst og lignende kan få stor betydning og blive udtryksformer, der supplerer det talte sprog, og stimulerer hjernen på nye og spændende måder.
Det kan dog være en kunst at finde en balance mellem at blive ved med at udfordre sig selv - hvilket er vigtigt - og passe godt på sig selv. Udfordringerne skal passe til det, du har mod på og overskud til at gøre.
Vær social
Udover at holde sig i gang med forskellige aktiviteter, er det også meget vigtigt at være social sammen med andre. Socialt samvær har en positiv effekt på, hvordan mennesker med en demenssygdom lever med sygdommen. Brug derfor dine omgivelser. Forsøg at holde fast i din omgangskreds. Bevar de gode måder at være sammen med familie, venner og naboer på.
Hvis du har lyst, kan du også deltage i Alzheimerforeningens mange sociale aktiviteter, som du kan læse mere om her.
Gør hverdagen lettere
Faste rutiner, enkle systemer og hjælpemidler kan skabe overskuelighed, tryghed og ro i din hverdag. Samtidig kan det hjælpe dig til at fortsætte hverdagen, som du kender den. Men efterhånden som sygdommen skrider frem, får du også behov for at ændre dine daglige rutiner eller indføre helt nye.
Hjælp til at huske
Det kan være, at du på et tidspunkt får brug for hjælp til at huske at bruge dine hjælpemidler i hverdagen – for eksempel til at kigge i kalenderen eller se på ugeplanen.
Hvis du bor alene, kan det være en god støtte at have en fast aftale om daglig kontakt. Bed en person, du kender godt, ringe til dig eller besøge dig hver dag.
Der findes enkle hjælpemidler, der kan hjælpe dig med at huske.
Brug eventuelt en opslagstavle, hvor du kan have en dag- eller ugeplan med dine aftaler og aktiviteter hængende. Du kan også bruge kalenderen til at skrive, hvem der har været på besøg, så du kan fortælle det til andre.
Andre hjælpemidler
Der findes også andre hjælpemidler, som kan gøre din hverdag nemmere og tryggere:
- Alarm på komfuret, til strygejernet og andre relevante steder som en sikring mod brand.
- En elektrisk tandbørste, så det bliver nemmere at passe på dine tænder.
- En telefon, som er let at ringe op fra, med indkodede numre og stort display. Du kan også få telefoner, hvor du ringer til dine nærmeste ved at trykke på billeder af dem.
- Røgalarm.
- ID-kort, hvor der står dit navn, din kontaktperson, og at du har en demenssygdom.
- GPS eller kommunens ledsagerordning, som kan hjælpe dig, når du er ude på egen hånd.
- Betalingsservice, som kan holde styr på dine faste udgifter.
Se også Sundhedsstyrelsens oversigt over hjælpemidler til mennesker med demens i Hjælpemiddelbasen her >>
Brug billeder
Hvem er hvem?
Hæng billeder med navne på familiemedlemmer, venner og andre op på opslagstavlen eller væggen.
Hvor er hvad?
Markér dørene i boligen og skabs- og skuffedøre med billede eller navn på rummet eller indholdet.
Hvordan gør man?
Vis med billeder, hvordan man trin for trin bruger for eksempel (op)vaskemaskinen.