Film lavet i samarbejde med bedsteforældre med demens og deres børnebørn
Samvær med egne børnebørn er noget af det, der skaber allermest glæde hos mennesker med demens.
Derfor har Alzheimerforeningen i samarbejde med Perlefilm inviteret bedsteforældre med demens og deres børnebørn til hyggelige kreative workshops, hvor de har været medskabere af deres egne små stop-motion animationsfilm.
Deltagerne har skabt deres egne figurer til filmene, og det er deres egne samtaler, der udgør lydsporene i filmene.
Gennem samtale sætter filmene fokus på, hvordan relationen påvirkes, når bedstefar eller bedstemor får en demenssygdom.
Vi håber med filmene at inspirere til samtale om, hvad det vil sige at have en bedsteforælder med demens i familien, samt inspirere til hyggeligt samvær, der kan styrke relationen mellem børnebørn og deres bedsteforældre.
Med Perlefilm Værkstedet kan I selv lave jeres egne stop-motion film på iPad eller mobiltelefonen.
Projektet er støttet af