Menu

Støt en god sag i dit testamente

Vidste du, at du kan støtte en sag, der ligger dit hjerte nær i dit testamente - samtidig med at du betænker din familie og dine kære? 

Vi er taknemmelige for, at vi hvert år modtager generøse gaver fra danskere, som har skrevet Alzheimerforeningen ind i deres testamente.

Det giver os mulighed for at kæmpe for de familier, som rammes af demens, støtte forskning og tilbyde gratis telefonrådgivning på Demenslinien.

Vi ved, at overvejelser om, hvordan din arv fordeles, er en personlig sag, og at du selvfølgelig først tænker på din familie og dine kære.

Men vidste du, at du også kan støtte Alzheimerforeningens arbejde - samtidig med at du betænker din familie og dine kære?

Få tilskud til advokatbistand

Det er meget nemt at betænke Alzheimerforeningen i dit testamente. Du skal blot kontakte en advokat. Alzheimerforeningen bidrager med op til 5000 kroner inkl. moms til advokatsalæret. 

Download gratis testamente-guide

Få tilsendt vores testamente-guide, som giver dig et klart overblik over, hvordan du bedst kan sikre din arv. Her kan du også læse mere om de økonomiske fordele, der kan være ved at betænke en god sag i dit testamente. 

 

Alle beløb gør en forskel 

De mest almindelige gaver, vi modtager i testamenter, er en sum penge. Beløbets størrelse varierer fra person til person, og du skal vide, at vi vil være beærede over at være en del af din arv - uanset beløbets størrelse.

Din testamenterede arv går til kampen for et bedre liv med demens – og til, at der forhåbentligt en dag kommer en kur.

EN FORDEL FOR ALLE PARTER

Det kan være en økonomisk fordel for dig og din familie, hvis du testamenterer en del af din arv til Alzheimerforeningens arbejde. Så sparer I nemlig arveafgiften. Ofte vil det betyde, at dine nærmeste arver mere, samtidig med at du støtter Alzheimerforeningen.

 

FREMTIDSFULDMAGT OG VÆRGEMÅL

Med en demenssygdom inde på livet er det vigtigt at forholde sig til, hvem der skal have fuldmagt til at hjælpe med økonomiske og personlige sager, når man ikke længere selv kan. Dette kan man også drøfte med advokaten på mødet om oprettelsen af testamente.

KONTAKT OS FOR AT HØRE MERE

Du er meget velkommen til uforpligtende at kontakte os og få mere information om, hvordan du kan skrive en gave ind i dit testamente til Alzheimerforeningen. Alle henvendelser behandles med fortrolighed.

Ring til Loa Bendix på tlf. 5210 1056 eller på hovednummeret tlf. 3940 0488.