Menu

 

”Vi skal huske at skabe stjernestunder, som vi gemmer helt derinde, hvor det aldrig bliver glemt”

Kirsten Søndergaard har været hudløst ærlig om sin mors Alzheimers sygdom, siden den kom ind i familiens liv i 2018. Kirsten bruger bl.a. Facebook til at fortælle om de smukke, men også de hårde sider ved at være pårørende til en mor med demens. I 2022 lavede hun en digital indsamling til landsindsamlingen, som fik så stor opbakning af venner og familie, at hun samlede ca. 4000 kr. ind.

Hvorfor er du så ærlig omkring din mors sygdom?

”Jeg synes, der er for lidt oplysning om demens. Det bliver ved med at være tabu, så længe det ikke bliver italesat. Det har jeg valgt at gøre noget ved. Derfor taler jeg åbent om sygdommen på Facebook, og jeg tror på, at det gavner nogen. Når jeg går i Brugsen i Løkken, møder jeg ofte bekendte, som spørger ind til, hvordan min mor har det. De tør godt spørge, fordi de ved, jeg er åben omkring sygdommen, og det er virkelig rart.”

Hvad er det sværeste ved at være pårørende til en mor med demens?

”Jeg synes Alzheimers sygdom er som et løg. Som tiden går pilles der flere og flere lag af min mors færdigheder. Den hårdeste periode var dengang, hun selv var bevidst om sygdommen. Hun var ked af det og oplevede, at der var ting, som hun ikke længere selv kunne håndtere. Jeg har været med hele vejen. Til alle undersøgelser, alle de overgange, som vi sammen har oplevet de seneste fem år. Det er hårdt, men vi har haft mange gode stunder som familie.”

Hvorfor tror du din online-indsamling blev så stor en succes?

”Jeg bor i et lille lokalsamfund i Nordjylland, hvor alle kender alle. Min families åbenhed gør også, at alle ved, hvad vi går igennem og støtten til os er stor. Så da jeg lavede en onlineindsamling og skrev om kærligheden i vores familie, var der mange, der gerne ville vise deres støtte og anerkendelse ved at donere et beløb til min indsamling. Jeg er glad for, at det gik så godt, for min indsamling er en god måde at sprede oplysninger fra et virkeligt liv med demens”

Hvad er dit bedste råd til andre, som står i samme situation som dig?

”Min mor ved ikke længere, at hun er min mor - men det ved jeg, at hun er! Husk at nyde de dyrebare øjeblikke med dem, der står dig nært. Og husk at dele dine glæder og frustrationer – for der er mange, som har brug for at vide, hvordan det er at leve med demenssygdom tæt inde på livet.

 

Gør som Kirsten – kast dig ud i en digital indsamling til Landsindsamlingen på: https://start-indsamling.alzheimer.dk/

Du kan også gøre en stor forskel ved at tage en rute til Landsindsamlingen. Klik i boksen for at tilmelde dig.

Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Statsministeren løfter sløret for national demensplan i nytårstale
2. januar 2026
Statsministeren løfter sløret for national demensplan i nytårstale
Regeringen vil fremlægge en national demensplan i 2026. Det løftede statsminister Mette Frederiksen sløret for i sin nytårstale. Alzheimerforeningen vil lægge vægt på, at en plan er ambitiøs, finansieret og kan tilpasses løbende.
Daglig leder af Demensfællesskabet Fyn er nomineret til Årets Fynbo
29. december 2025
Daglig leder af Demensfællesskabet Fyn er nomineret til Årets Fynbo
Stem på Karin Madsen, som er daglig leder af Alzheimerforeningens Demensfællesskabet Fyn, til Årets Fynbo.
56-årige Jesper håber på, at ny medicin kan forsinke sygdomsudviklingen: ”Selvom det ikke er en mirakelkur, gør det en forskel.”
17. december 2025
56-årige Jesper håber på, at ny medicin kan forsinke sygdomsudviklingen: ”Selvom det ikke er en mirakelkur, gør det en forskel.”
For et år siden fik Jesper diagnosen Alzheimers sygdom.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe