Menu

Tilbud til unge pårørende

Har du en forælder med demenssygdom? Er du mellem 15 og 30 år? Og har du lyst til at møde andre i samme situation som dig og sparre om det at være ung pårørende?

Så læs mere om vores tilbud til dig her på siden. 

PÅRØRENDEGRUPPER

Mød ligesindede i en af vores samtalegrupper for unge pårørende.

Det kan både foregå digitalt eller fysisk.

Det er gratis, og vi hjælper dig med at finde den rette gruppe at tale med.

SAMTALEMAKKER

Få én-til-én-samtaler med en anden ung pårørende, som kan genkende de dilemmaer og følelser, du står med.

De er gratis, og vi hjælper dig med at finde den rette person at tale med. 

En ungdom med demens

10 unge pårørende, som har en forælder med demens, deler nogle af de tanker, følelser og dilemmaer, de har stået med - måske kan du genkende noget i det, de fortæller? Det kan være rart at opleve, at man ikke er alene.

Lyt til podcastafsnittet nedenfor.

Podcasten er produceret af unge, der har en forælder med demenssygdom, på Alzheimerforeningens ungecamp i 2018

Ring til Demenslinien

Hvis du har brug for råd eller vejledning, så er du altid velkommen til at kontakte Demenslinien. Her sidder fagprofessionelle klar til at lytte til dig. Ring på 5850 5850 - telefonerne er åbne mandag og tirsdag fra 9-15 og torsdag fra 9-19.

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget eller brænder inde med spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i Janni fra Alzheimerforeningen.

Tlf.: 4020 8722

Mail: janni@alzheimer.dk